Jeg har her på det seneste kørt et lille projekt. Det omhandler sjovt nok min garderobe og jeg har jo sådan set allerede været inde på det. Jeg vil nemlig, som alle andre her i blogland, forsøge at optimere min garderobe så det bliver nemmere at sammensætte de perfekte outfits og så det hele kommer til at spille og gå op i en større enhed.
Jeg har i en lang periode fokuseret meget på at ALT skal være sort, hvilket har været en rigtig god ting for mig stilmæssigt, da jeg så har fået opbygget en virkelig fin basisgarderobe, som allerede nu gør, at det er meget nemmere for mig at sammensætte fine outfits. Nu har jeg så åbnet op og har fået en trang til at indføre flere farver, men med farver mener jeg ikke alverdens farver, men simple nuancer som mere hvidt, gråt og evt. noget camel. Som jeg viste frem tidligere, så har jeg allerede tilføjet noget rigtig, rigtig fint, som kan ses lige her. I forhold til de forskellige items, kunne jeg rigtig godt tænke mig at tilføje nogle dejlige, bløde striktrøjer, et par nederdele (evt. i neopren) og så ellers holde resten i sort.
For at få et overblik over hele projektet, har jeg samlet en masse inspirationsbilleder på en privat tumblr, som dermed fungerer som en slags moodboard. På den måde kan jeg hele tiden fjerne og tilføje nye billeder der kan inspirere og fokusere mig til de rette valg i forhold til shopping.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar