20 februar 2014

color me up

 


Der er sket store forandringer i mit liv, eller måske er det mere korrekt at sige, at min indstilling er blevet ændret, i forhold til en ting eller ide, som jeg længe har "levet" efter. Det handler, som den kvikke læser måske har regnet ud om farver! Jeg har længe levet i et sort univers, med sort tøj, sort/hvide billeder på både tumblr og instagram, og i det hele taget en farveforskrækkelse der vil noget! Men det er med forårets kommen forsvundet. Jeg blevet modigste i forhold til tøjvalg, ja jeg har sågar forestillet mig selv i forårets klassiske pasteller og i forbindelse med en snarlig flytning til egen lejlighed, tanker om et smukt hjem i lyse farver med smukke farverige billeder og blomster i lysserøde og lyseblå nuancer! Måske virker det harmløst til det almene menneske, men for mig er det et kæmpe skridt! 

from above



Jeg har fået en mærkelig vane, eller mærkelig er den måske ikke, men så da i hvert fald bare en vane, med at tage billeder af mine outfits oppe fra. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tage de åh-så-kendte mirror-selfies, så det bliver altså til outfits from above i stedet, hvilket også har fået mig til at indse, at jeg må have fat i nogle flere slip-ons, da jeg simpelthen er SÅ glad for mine Vans, og ikke bruger andet for tiden!

19 februar 2014

selma lamai

Jeg er dybt forelsket i alt hvad der kommer ud af Selma Lamais kreativitet, og disse fine pels sko står højt på min ønskeliste, næste gang pengene tikker ind, selvom der desværre er en rum tid til det endnu. Jeg er vild med ALT ved dem og så findes de i utroligt mange fine udgaver. Derudover er jeg også dybt forelsket i hendes fine, fine prints som ville være så fine i lejligheden. Find sko og print her.

17 februar 2014

interiør

Interiør
Jeg flytter lige om lidt i lejlighed, og selv ser jeg mig boende i et lyst hjem, med lange, flagrende gardiner, klassiske møbler, og smukke friske blomster. Men jeg flytter jo ikke alene, min søde kæreste skal jo også have lov til at være der, og ikke mindst noget at sige i indretningen. Heldigvis er jeg så heldig, at han har en ret så god smag, når det kommer til indretning (og så giver han mig oven i det, også ret i mine ideer!). Selvom der er et par uger til flytningen, har vi allerede lagt en indretningsplan, og da vi allerede har de fleste møbler, gør det det nemt for os, selv at tilføje de små ting, som lamper, gardiner og kunst, som vi virkelig gerne vil have. Eksempelvis har vi allerede klikket to af billederne fra Vee Speers Birthday Party hjem samt tre humoristiske tryk, fra Lakor.

craving



Jeg er på det seneste faldet over over ret mange billeder af det her sæt. Det er de klassiske tørklæder, som donminerede de unge danskeres garderobe for 6-8 år siden, hvor det var det helt store. Siden da har jeg dog ikke yderligere tænkt at lige dette mønster skulle ende i min garderobe igen, men nu må jeg dog krybe til korset og indrømme, at jeg vil gøre et forsøg på, at få indkorporeret dette sæt i min garderobe.